Livets pagt og gang – Hjem
“Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du atter genopstå” – Sådan lyder præstens ord, når et menneske forlader jorden, gudskelov kommer der også nye til verdenen hver dag, ellers ville jorden blive et tomt sted at være.
De fleste der går bort, har dog heldigvis levet et langt og tilfredstillende liv, selv om der også findes begravelser i tidlige aldre, men det graver vi ikke i her..
Behov og Tryghed
Når et barn kommer til verden, går der mange følelser igennem de to der er blevet forældre.
Glæden over at se sin egen lille skabning kan ikke beskrives.
Uanset om barnet bliver født med eller uden et usynligt handicap, søger det tryghed og nærvær fra moderen i første omgang, men også fra faderen.
Barnet vokser op og tilpasser sig forældrenes gang og væremåde, og med tiden, – også sin omgangskreds.
Ærlighed og Respekt
For at barnet med det usynligt handicap – uanset om det er ungt eller voksent– kan fungere i samfundet, søger det ærlighed og respekt fra omgivelserne.
Spørgsmålene melder sig:
- Forstår folk mine behov?
- Kan de se forskellighederne, selv om vi virker ens udad til?
- Kan de acceptere mig som jeg er, til trods for forskellighederne?
- Kan de se mine styrker, og hjælpe med at forbedre mine sværere evner?
“Et menneske kan dø i utide, i rette tid, eller på høje tid” – Sådan skriver Klaus Rothstein i sin bog : ‘Når et menneske dør’, – og der er noget om det, for hvis vi mister et barn fremfor f.eks. en bedsteforælder, så kan vi næsten ikke være i os selv, og det tager længere tid, at bearbejde sorgen i det.
Det kan Anna Mejlhede fortælle mere om, i sin bog: ‘Hjertesorg’– under kapitlet: ‘Sorgen i glæden og glæden i sorgen’
Rikke Nielsen (Tidl. Håndboldspiller, stifter af Lykke-liga) opfordrer endda via sine oplæg om barnets ankomst og forældres forventninger, at: “Det er bedre at forvendte, det Uvendtede, for så er du indstillet på det værste, fremfor at du regner med, at barnet er rask ved ankomst.”
Drømme og Popularitet – Er der nogen i Himlen
Et andet citat vi alle kender fra præsten er: “Til døden jer skiller”
Menneskehjernen er ur-gammel!
Hvis man kigger tilbage i tiden, så har den brugt mange år på, at tilpasse sig nye nature, omgivelser, og det vi så er endt med, at kalde et samfund, og i sidste ende et moderne samfund idag.
Når to menneskehjerner mødes – han og hunkøn( X+Y) – sker der gerne det, at de følges ad i livet, – og ja måske endda : “Til døden måtte skille dem ad”.
Livet føres videre som en historie i flere kapitler.
Som et højskoleophold, der starter forfra hvert semester, som var det et spolebånd, og et eventyr på ny.
Helt forkert er det heller ikke, livet er et eventyr, spørgsmålet er: hvad vil du huskes for? – og hvad vil du have ud af livet?
“Livet det er din kære følgesvend, halleluja. Men døden kan også, komme som en ven, halleluja. Tid til at leve, tid til at dø. Man er jo kun på besøg. Man ser ikke blomsten der visnede igår, den blomstrer igen, næste år. ” Citat Kim Larsen fra ‘Halleluja’
Tak for ordet.
//Rasmus – Det Usynlige