Venskab er nok den næst sværeste udfordring når man har et usynligt handicap.
Nogle har ihvertfald nemmere ved det end andre, men dem jeg mest kender, har en god vennekreds blandt dem som er ‘i samme båd’ som en selv, og som interessere sig for én…
Selv føler jeg tit at det er svært at få ‘rigtige venner’ specielt som også er jævnaldrende med én…
Sammenhold
En vennekreds kan dø lige så hurtig som den kan gro, det handler hele tiden om , at pleje venskabsbåndet korrekt, men det skal være gensidigt fra alle, ellers dør båndet stille og roligt.
Det kan starte f.eks i en foreningskreds, så får du hurtigt nogle nye kontakter, og hvis man selv sørger for at pleje det, vil båndet altid være der.
Det kan jeg mærke efter, at være flyttet til Århus, og har fået et godt netværk i Epilepsiforeningens Kreds Sydvestjylland.
Jeg har stadig lyst til at ses med dem, så vidt muligt…
Forståelse
En vennekreds styrkes også af, at man har forståelse for hinandens forskelligheder, både på godt og ondt…
Selv hvis én iblandt ikke har et handicap, kræver det accept, af modpartens daglige udfordringer.
Mine brødres venner og veninder er heldigvis gode til at acceptere mig som person.
De har endda før fortalt(Ihvertfald min ældste lillebror), at pigerne blev fravalgt hvis ikke de kunne respektere at deres storebror havde et handicap, og dermed nogle kognitive udfordringer…
Jeg er stolt af mine brødre, at de skænker mig en tanke, hvad det angår. 🙂
Ligheder
Noget jeg også tror der betyder mere og mere for en god vennekreds, er fællesinteresser…
Det kan f.eks være musik, mytologi, og brætspil.
Her har jeg fået en god solid vennekreds som vi kalder ‘Det dårlige selskab’
Kredsen er ikke stor, men intim og hyggelig, da vi kun er tre.
Det der holder os sammen, er helt sikkert, udover den gensidige interesse, vores fællesinteresser:
- To af os er i arbejde, den tredje studere
- Alle har kendskab til Epilepsi
- To af os interessere os for mytologi
- To af os har kendskab til 70′ & 80ernes musik
- Alle har interesse for brætspil…
– Og sidst men ikke mindst, er vi gode til at lytte til hinanden… 🙂
Men et venskab kan også opstå ved f.eks det ‘at gøre en forskel’ – i mit tilfælde vægter jeg handicapområdet højt, men har også taget den nye udfordring op, at bekæmpe ensomhed/kedsomhed i Røde Kors Århus.
Afstand
Tre af mine venner bor langt fra mig nu, men jeg stadig imponeret over, at to af os holder kontakt, da vi har en fællesinteresse i det..
Vi hjælper hinanden på forskellige måder, og ses når det er muligt 🙂
Den tredje, har jeg min tvivl på, om jeg kommer til at se igen…
Det mærkelige er, at min store vennekreds som jeg troede jeg ville få mere tid med her i Århus, har jeg efterhånden erkendt, at det forbliver uændret, men tilgengæld, kan jeg nemmere komme til Egmont Højskolens arrangementer nu.
To andre af mine venner, som der hentydes til ovenfor i (Ligheder) Bor også langt fra mig, men vi holder sammen og skiftes til, at være vært for hinanden, og om ikke andet aftaler vi i fællesskab, hvor vi har lyst til, at tage hen næste gang…
Det er nok mit stærkeste netværk lige nu plus de to nære venner der bor langt fra mig 🙂
Det er det man kalder: få, men nære venner 🙂
Hvad gør du for at holde på dine venner?
Lad mig høre
Tak for ordet
// Rasmus – Stifter