Kategorier
Hverdagen med handicap

Når det usynlige bliver synligt (2)

Skizofreni

I det forrige kapitel snakkede jeg lidt om Autisme og ADHD/ADD.

Denne gang vil jeg prøve at snakke om skizofreni og lidt epilepsi.

Lige som epilepsi, er skizofreni heller ikke noget du ser med det ‘blotte øje’, men når symptomerne viser sig, er man næsten ikke i tvivl.

For 10 år siden var jeg på højskole, jeg havde det godt, fik nye venner som de fleste jo gør når man er sådan et sted.

En af mine venner var pedel på højskolen, og samtidig skolens lille lydtekniker, ud over musiklærerne.

Han og jeg havde mange gode timer sammen, da han også havde epilepsi ligesom jeg, men en dag da jeg kom til elevstævne havde hans liv taget en drejning.

På den måde bemærket jeg hans livs-ændring, trods hans epilepsi, men det siger jo noget om, at nogle handicaps bekæmper sindet hurtigere end andre, og ikke alle har evnen til at kæmpe imod ‘sig selv.’

Symptomer ved skizofreni?

Personer, der lider af skizofreni , vil opleve en række symptomer. Men det er meget forskelligt fra person til person, hvor dominerende skizofreni-symptomerne er, og hvor hårdt den enkelte er ramt. Hallucinationer og vrangforestillinger vil dog ofte indgå i symptombilledet, men også social tilbagetrækning og inaktivitet er almindeligt. “Det mærkede jeg med det samme på ham til elevstævnet dengang.”

De tydeligste symptomer ved skizofreni?

Hallucinationer

Hallucinationer er defineret ved at være sanseindtryk uden sansemæssigt grundlag i virkeligheden.

Hallucinationer (Som også er det de fleste kender) kan optræde på alle fem sanser, men hørelseshallucinationer er de hyppigst forekommende ved skizofreni.

  • Hørelseshallucinationer kan have karakter af lyde for eksempel mumlen, susen, musik eller banken.
  • Hørelseshallucinationer i form af stemmer lyder oftest som menneskestemmer, som dog kan være forvrængede.
  • I de fleste tilfælde forveksler den skizofrene ikke stemmerne med virkelige stemmer.
  • Der kan være tale om kendte eller ukendte stemmer, om enkelte ord eller længere sammenhængende sætninger.
  • De kan være til stede kortvarigt eller mere eller mindre løbende.
  • Stemmerne kan tale direkte til patienten og/eller omtale, kommentere eller diskutere patienten.
  • Hvis stemmerne kommenterer den skizofrenes adfærd eller tanker, eller hvis den skizofrene oplever det som om stemmerne diskuterer med hinanden, bliver symptomet klassificeret som et førsterangssymptom, som anses for typisk for skizofreni.
  • Stemmerne er oftest nedladende, kritiske eller skælder ud.
  • Stemmerne kan også være opfordringer til selvskadende eller aggressive handlinger.

Epilepsi i hverdagen

At have epilepsi er blevet sammenlignet med at leve som Damokles – en person fra den græske mytologi. Damokles levede nemlig med et tungt sværd hængende over hovedet i et hestehår og han vidste aldrig, hvornår håret kunne knække.

Sex er en vigtig faktor i de fleste mennesker liv. Og samtidig et meget følsomt område: Nøgen og sammen med et andet menneske. Mere sårbar kan man næsten ikke blive. Derfor holder mange mennesker med epilepsi sig tilbage fra at kaste sig ud i seksuelle forhold. Det er dog især de unge, for de mere erfarne ved godt, at det er yderst sjældent, at der optræder anfald i forbindelse med selve akten.

At have et arbejde er en vigtig del af alle mange menneskers identitet. Dels fordi det er en måde at sikre sin økonomi på og dels på grund af den sociale kontakt. Desværre kan det at have epileptiske anfald, være en hindring for at skaffe sig- og beholde et godt arbejde. Undersøgelser viser også, at personer med epilepsi ikke altid kan få de jobs, som deres uddannelser og eksaminer berettiger dem til. Og at de nogle gange skal bevise deres værd mere end kollegerne uden epilepsi. Derfor kan det være fristende at holde sin diagnose skjult for arbejdsgiveren.

Afslutning

På den måde har Skizofreni og epilepsi også fællestræk her iblandt:

  • Sociale vanskeligheder
  • Arbejdsvilkår/værdsættelse
  • Tilbageholden med sexlivet

Du kan læse mere på:

https://www.netdoktor.dk/epilepsi/leve/med/epilepsi.htm og https://www.netdoktor.dk/skizofreni/symptomer.htm

Man kan læse sig til meget, men husk at den vigtigste viden, er den du får fra andre der er i samme båd, når du selv deler ud af din erfaring.

Tak for ordet

  • Rasmus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.