Den 18 Juni 2019, fik jeg et uventet anfald.
Det skete i forbindelse med optræning til Nordic Race i varm hede bølge.
Da jeg kom på Skejby sygehus, var jeg sådan set rolig nok omkring hvad der skete, men der jeg blev udskrevet, gik verden næsten under på mig, fordi jeg først der kunne se, at jeg nu skulle til at være afhængig af andre, som jeg ellers ikke er vant til i så høj grad.
Jeg græd over det i min mors arme, for jeg følte mig ikke klar til det, men min mor beroligede mig og sagde “ Nu har alle de mennesker som du plejer at hjælpe så tit, en chance for at gengælde det, ved at hjælpe DIG”
Nordic Race
Da jeg var kommet på benene igen, tog jeg d. 21/06 bussen ud til Hasle Bakker, for at bakke mit hold op.
Jeg var pavestolt da de kom til de sidste forhindringer og så hvordan de samarbejdet, og kom i mål.
Selv om jeg ærget mig over ikke, at være med, var jeg bare stolt over, hvordan de kunne bekræfte hvor meget vi kan som epileptikere.
Jeg håber at jeg kan finde min indre styrke frem igen, så alt kommer til at køre på skinner igen.
Tak for ordet
- Rasmus